Den standhaftige palæstinenser

by signehare

Når du står ved moskéen i den gamle by i Hebron og kigger over på den anden side af dét check-point, der adskiller de jødiske bosættere fra palæstinenserne, så er den første person du møder ikke en ortodoks jøde med kalot og krøller eller en israelsk soldat på endnu en rutinetjans men en standhaftig palæstinenser.

Hans families butik ligger lige nøjagtig tre meter bagved det israelske check-point, som adskiller H1 fra H2, og her har den ligget i 200 år.

Hebron blev delt op i 1994 efter en amerikansk bosætter –Baruch Goldstein- begav sig ind i moskéen, dræbte 29 palæstinensere og sårede yderligere 200. Dét der i dag udgør den jødiske del af byen var en buldrende bazar. I dag er alle butikker lukket. Alle med undtagen den standhaftige palæstinensers, hans nabos, samt den jødiske turistcafé der ligger skråt overfor, og som konstant spiller hebræisk folkemusik på højeste volume for de amerikansk-jødiske teenagere, som er sendt afsted på en to-ugers reintegrationstur i det hellige land på Israels regning.

Men ingen af dé tre steder er til gengæld til at overse.

Når man går igennem check-pointet, rejser den standhaftige palæstinenser sig straks fra sin skammel, råber ‘Ahlan Wa Sahlan’, vifter vildt med armene og rydder bordet så det er klar til kaffeslabberads. Jeg ved ikke særligt meget om ham, men han er tilhænger af Hammas, vil kun have én kone og er absolut ikke tilfreds med at Mahmoud Abbas går efter et Palæstina indenfor 1967-grænserne. Han er vel midt i 60’erne, men det er svært at komme hans alder nærmere, for selvom hans øjne lyser som en teenagers, så har solen og hans oplevelser gennem 44 års besættelse sat dybe rynker i hans pande.

Han har et utal af historier at fortælle, men han er ikke særligt god til engelsk. Det er tydeligvis frustrerende, for han er en klog mand, og han har set vesterlændinge nok til at gennemskue den klassiske ‘smil-og-nik’-metode. Når der er noget jeg ikke forstår, banker han sin kop hårdt ned i bordet, så kaffen skvulper ud på det partisanertørklæde, der er foldet ud i stedet for en dug, mens han råber et eller andet vrissent på arabisk. Men straks bagefter bryder han ud i et dybt grin, der bevæger sig helt nede fra maven til op over begge ører og går på jagt efter sin søn Muhammad, som skal være tolk.

Hans butik er naturligvis blevet lukket et utal af gange af det israelske militær, men hver gang har han åbnet den igen. Rygtet i byen siger, at han er blevet tilbudt 100 millioner dollars for at afgive sin stand. Det har han afslået, for som han siger, så har Allah ikke givet ham pengeproblemer, og i øvrigt er jeg vist den eneste der tror på det.

Hvis han flytter, er H2 af Hebron et skridt nærmere på at være hundrede procent underlagt den israelske bosættelse. I denne butik er han ikke blot endnu en standhaftig palæstinenser. Med denne butik er han hele Palæstina.

Abu Abed / Den standhaftige palæstinenser

Advertisements