Den amerikanske volontør

by signehare

Min amerikanske ven er frivillig på sit første længere ophold udenfor sin egen verdensdel. Han er kun 21 år, men har et skæg der gror så vildt og hurtigt, at han kunne ligne en mand på 35 år, hvis altså ikke hans tykke amerikanske slang straks afslørede såvel både hans oprindelsesland som hans alder. Der er ellers mange fordele ved skægget, siger han. Blandt andet har han i flere år været alkoholpusheren blandt vennerne i Portland, men i Palæstina bliver han for det meste taget for at være enten afghaner eller medlem af Hamas – lidt af en forhindring i et israelsk check-point.

Han er netop flyttet ind hos en ny familie i Bethlehem. Den tredje i løbet af den halvanden måned han har boet der. Nummer to var en kristen familie der låste ham inde på hans værelse efter klokken havde slået 23 og først åbnede døren ud til resten af verdenen igen næste morgen. Han fandt aldrig ud af hvorfor.

Hans første families hus blev brændt ned i forbindelse med en familiestridighed mellem de to største familier i flygtningelejren, hvor han boede. Der var natlige gadekampe, uro og et drab efterfulgt af intense forhandlinger om hævn ifølge lokal shari’a. Sønnen i min vens første hus røg på hospitalet, og selv nære venner snakkede åbent om, at hans død ville være den eneste mulighed for lige score og genetablering af fred og orden i lejren. Øje for øje, tand for tand. En seance der for udenforstående mest af alt mindede om et dårligt amerikansk forsøg på en familiekrønike om den sicilianske mafia.

Sådan gik det heldigvis ikke. Sønnen er i live, røg i spjældet i en uges tid og forhandlingerne om hævn og bod er stadig i gang. Til gengæld blev familiens hus futtet af næste morgen og min ven måtte løbe ud på gaden med sit pas i lommen som sin eneste ejendel, låne tøj af andre frivillige de næste tre uger og flytte ind hos en familie, der ikke tænkte længere end at låse end et 21-årigt brandoffer inde.

Advertisements